Hermed et debatindlæg, som godt nok har et par år på bagen, men som ikke desto mindre stadig er yderst relevant. Ikke mindst efter, at åbningstiderne i butikker mv. er forøget til stadighed siden da, og der nu - efter initativ af Camilla Kring - er stiftet en forening til fremme af B-samfundet.

Hermed indlægget:

I KL har formanden for Børne- og Kulturudvalget Bjørn Dahl (V) fremlagt et forslag om, at forældre, som afhenter deres børn for sent i daginstitutioner, skal kunne straffes med bøde.

Jeg tror, at det er meget få forældre, som henter deres børn for sent på grund af det rene sløseri.Men jeg ved i hvert fald, at det er kan være meget svært at nå at hente sit barn i rette tid, hvis man har et 9-17-arbejde i en traditionel daginstitution, som jo netop også lukker kl. 17.00.

Dårlige erfaringer med "almindelig" daginstitution

Min kone arbejder som pædagog i en institution inden for særforsorgen, et job med mange aften- og weekendvagter, og jeg rejser meget på mit arbejde. Vi var desværre ikke opmærksomme på muligheden for døgnbørnehave, da vores første skulle starte. Hun kom derfor i en almindelig institution; men det gik ikke godt. De dage, hvor min kone havde aftenvagt, ville hun jo gerne være sammen med pigen ind til da, og afleverede hende derfor først ved 14-14.30-tiden om eftermiddagen. Og jeg hentede hende  minut i lukketid kl. 17.00. Begge dele var meeeget upopulært, for "her er det altså almindeligt at aflevere børnene senest klokken 8.00 og hente dem senest kl. 16.30!".

Men døgnbørnehaven (i Vartov), det var sagen!

Det lykkedes os heldigvis at få pigen i den Københavns Kommunes døgnåbne instituion i Vartov i stedet, og det er perfekt på alle måder. Nogle dage møder børnene tidligt. Og da er der ovenikøbet mulighed for at komme med i udflytterbørnehave.

Andre dage bliver de afleveret ved 14-15-tiden. Og som oftest hentet kl. 19 af mig. Mellem 16/17 og 19 kan jeg så passe diverse politiske aktiviteter eller have en forlænget arbejdsdag (mod at gå tidligere de dage, hvor børnene har fri sammen med deres mor). Det samlede resultat er max. 25 timer pr. uge i børnehave. Hvis jeg er på forretningsrejse, og min kone har aftenvagt, overnatter Flora og Sophus i børnehaven, og de elsker det! De synes, at det er meget hyggeligt at være sammen med de andre. Inden de får godnathistorie ser de børnetime i de store gamle lænestole i fjernsynsstuen og et fællesbad i det store badekar.

Modstand fra politisk side

Mange politikere siger nej til døgnbørnehaver med den begrundelse, at man jo bare kan få familien til at hjælpe. Men det er jo langt fra alle, som i det hele taget har nogen familie at støtte sig til. I vores familie er bedsteforældrene døde for mange år siden, og hele den øvrige familie bor i Vest- og Nordjylland. For de øvrige forældre i vores børnehave gælder i øvrigt, at mange (enten den ene eller begge forældrene) er førstegenerationsindvandrere, som heller ikke har det store netværk.

Mht. fleksible arbejdstider på arbejdsmarkedet, er det jo i øvrigt ikke noget, som er i aftagende. Tværtimod stiger det jo f.eks. i butiksfagene i takt med den igangværende (og nødvendige) nedbrydning af lukkeloven. På den baggrund må vi arbejde for oprettelse af langt flere "daginstitutioner", som er åbne nat og dag, hellig- som søgne dage.

Erik Willumsgaard.

Medlem af forældrebestyrelsen i Vartov og af Københavns Kommunes Forældreforum

Man kan få det indtryk, at der blandt politikere, ejendomsinvestorer, fonde mv. er en del, som mener, at det for at skabe en metropol er tilstrækkeligt at bygge nogle højhuse og godt med parkeringshuse i centrum

Men skaber det en metropol med tiltrækningskraft? Jeg husker mange byer med masser af høj- og p-huse, som ikke af den grund har udstrålet metropol, men snarere provins, til nød metroprovins.

Hvad med i stedet at satse på den egenart, som København har? Den egenart - uniqueness  på nydansk -  som anerkendes og hyldes af gæster fra hele verden. I modsætning til den sameness, der kendetegner det metroprovinsielle.

Det indebærer, at vi skal opdage - ikke opfinde - hvori Københavns egenart består. Eksempler kan være:

- Helt synlige eksempler på livskvalitet. En storby med en absolut menneskelig skala. Fyldt med børnefamilier, barnevogne, børnehaver, skoler, Christianiacykler, ammende mødre, grønne områder.

- En overskuelig skala, en skyline, hvor alt det, som er over 6 etager, rager synligt i vejret og giver byen profil.

- En travl by med masser af tilbud, men med en afslappet atmosfære, hvilket giver sig udtryk over alt, særligt i den begrænsede biltrafik, fraværet af egentlige motorgader, de mange cykler osv. Og den blandede trafik, ikke noget fodgængertunneller etc.

- En by med liv døgnet rundt. På det tidspunkt i begyndelsen af natten, hvor det meste af Paris og London lukker ned, er der stadig masser af liv i København. Og det skal der også være, her midt i boligkvarterne!

- Tilgængelighed til vand overalt. Begrænset biltrafik langs havnen og Søerne.

- En by med en synlig og velbevaret historie, i bygninger, anlæg mv. Ingen større ødelæggelser af hensyn til gadegennembrud, parkeringspladser mv.

Det er bl.a. det København, som de fleste udenlandske gæster, som jeg taler med, bemærker, og det er også det udtryk, jeg synes vi skal arbejde videre med, når vi arbejder på at skabe en metropol med stor tiltrækningskraft og ikke bare en storby, som oser af metroprovins, sameness og fantasiløshed!

Den unikke metropol?

København er en metropol, en unik metropol, og det skal den vedblive med at være. Derfor byder borgerinitiativer, borgergrupper og foreninger sig nu til med visioner for Københavns fremtid som den attraktive, unikke og anderledes metropol. København skiller sig ud fra mainstream metropoler verden over. Det skal den vedblive med at gøre.

Nogle i Københavns Kommune vil have højhuse og erhvervsdomiciler presset ned i Københavns centrum, for, som de siger, at gøre byen til det de kalder en europæisk metropol.

Mange københavnere deler ikke denne opfattelse af København. De mener ikke, at middelalderbyen og det moderne centrum (omkring Rådhuspladsen, Vesterport, Frederiksholms Kanal, Glyptotekkvarteret og havnefronten - altså Metropolzonen) skal ofres og kompromittere Københavns sammenhængende kulturmiljøer og skalaforhold.

Mange københavnere deler en fælles bekymring og vision for Københavns fremtid. De er derfor gået sammen om Metropolzonen.dk for at sikre, at alle Københavns udviklingspotentialer belyses og debatteres offentligt før politikere og investorerne maser deres prestigeprojekter ned over den unikke metropol.

Mange københavnere mener, at kommunens idéer og investorers prestigeprojekter er uigennemtænkte og middelmådige forsøg, der udtrykker en forkert og egennyttig forståelse af Københavns særlige kvaliteter.

Hvad er Metropolzonen.dk?

Metropolzonen.dk er et internet-forum for københavnere, der vil det unikke København, den by, der viser respekt for eksisterende herlighedsværdier og nænsomt udvikler byens centrum til et imødekommende, humant og sammenhængende byrum for borgere, erhverv og besøgende.

www.metropolzonen.dk