Smartlog v. II » E.N. Willumsgaards Blog » Københavnere for en unik metropol - Metropolzonen.dk!
Opret egen blog | Næste blog »

Københavnere for en unik metropol - Metropolzonen.dk!

11. feb 2007 09:57, E.N. Willumsgaards Blog

Den unikke metropol?

København er en metropol, en unik metropol, og det skal den vedblive med at være. Derfor byder borgerinitiativer, borgergrupper og foreninger sig nu til med visioner for Københavns fremtid som den attraktive, unikke og anderledes metropol. København skiller sig ud fra mainstream metropoler verden over. Det skal den vedblive med at gøre.

Nogle i Københavns Kommune vil have højhuse og erhvervsdomiciler presset ned i Københavns centrum, for, som de siger, at gøre byen til det de kalder en europæisk metropol.

Mange københavnere deler ikke denne opfattelse af København. De mener ikke, at middelalderbyen og det moderne centrum (omkring Rådhuspladsen, Vesterport, Frederiksholms Kanal, Glyptotekkvarteret og havnefronten - altså Metropolzonen) skal ofres og kompromittere Københavns sammenhængende kulturmiljøer og skalaforhold.

Mange københavnere deler en fælles bekymring og vision for Københavns fremtid. De er derfor gået sammen om Metropolzonen.dk for at sikre, at alle Københavns udviklingspotentialer belyses og debatteres offentligt før politikere og investorerne maser deres prestigeprojekter ned over den unikke metropol.

Mange københavnere mener, at kommunens idéer og investorers prestigeprojekter er uigennemtænkte og middelmådige forsøg, der udtrykker en forkert og egennyttig forståelse af Københavns særlige kvaliteter.

Hvad er Metropolzonen.dk?

Rådhustårnet fra eventyrhaven Tivoli
 
 
 
 

Metropolzonen.dk er et internet-forum for københavnere, der vil det unikke København, den by, der viser respekt for eksisterende herlighedsværdier og nænsomt udvikler byens centrum til et imødekommende, humant og sammenhængende byrum for borgere, erhverv og besøgende.

www.metropolzonen.dk

Kommentarer

  1. david
    24. jun 2007 14:23
    1

    Hej Willumsgaard
    det er en spændende blog du har! jeg har også selv oprettet en arkitekturblog for nylig som du er velkommen til besøge og måske vil finde interessant.
    du er velkommen til at linke til den også.
    http://kreutzerandthecity.blogspot.com

    fortsæt det gode skriveri!
    mhv David

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website