Hvorfor indgreb mod røg, men ikke mod bilkørsel?

Nedenstående er skrevet med en betydelig inspiration fra dagens leder af Erik Meier Carlsen.

Den rygende sundhedsminister Løkke Rasmussen præsenterede i går på regeringens vegne et lovforslag med betydelige stramninger i rygepolitikken.

En kraftig bølge af forbud mod rygning er på forholdsvis få år rullet gennem den vestlige verden.

Baggrunden er naturligvis de stærkt foruroligende erfaringer om rygningens skadevirkninger.

Inklusive erfaringer for, at også passiv rygning kan være helbredsnedbrydende og - om end i et stærkt begrænset omfang - dødeligt.

Men der er også tale om en ændring af kulturen: Kontrol over kroppen er blevet et stærkt ideal i moderne kultur, som har fået træk af en ny form for askese.

Rygningen er på kraftigt tilbagetog. For ti år siden røg mere end hver tredje dansker - i dag er det kun godt hver fjerde, der ryger. Men særlig markant er det, at rygning især er udbredt blandt ældre danskere - og blandt danskere med kort skolegang og lav indkomst.

Risikoen ved den nye, stramme politik er dermed, at den kan blive et overgreb på resterne af livsformer og kulturer, der i forvejen er under pres.

Sundhedsapostle og rygerpolitikkens hardlinere er utilfredse med, at regeringens forslag ikke er »konsekvente« og ikke fuldstændigt og uforbeholdent forbyder rygning offentligt - og især står der en stærk debat om rygning på værtshuse og restauranter.

De fleste vil umiddelbart have betydelig forståelse for, at myndighederne griber ind overfor et fænomen, der er så direkte sundhedsskadeligt som rygning. Alligevel er der grund til at overveje, om der er mennesker, hvis frihed bliver urimeligt begrænset.

Faktisk accepterer samfundet jo, at vi driver sundhedsskadelig virksomhed. Det gælder for eksempel bilkørsel. Bilkørslens forurening er mange gange mere sundhedsskadelig end den passive rygning, men bilkørsel accepteres åbenbart, fordi så mange mennesker, herunder de fleste politikere, har gjort sig selv unødigt afhængige af bilkørsel. Man kunne for så vidt med samme logik som indgrebet mod rygning kræve begrænsninger imod den forurenende kørsel, når den alene tjener fornøjelser og adspredelser. Eller hvad med de skiferier, som hvert år sender tusinder af danskere ud på halsbrækkende sneklædte pister. Mange hundreder kommer mere eller mindre alvorligt til skade og et antal omkommer hvert år. Bør skiferier forbydes?

Der er ingen krystalklar moralsk konsekvens i forbuddet mod rygning - og problemet kan være, at den aggressive lyst til forbud ender i en »kulturkamp« mellem over- og under-Danmark og mellem generationer.

Værtshuskulturen er ikke specielt fysisk sund. Men for et betydeligt antal ensomme er det en livsform, der rummer meget betydelige værdier. Gamle mennesker, der har røget livet igennem, bør ikke tvinges til et ydmygende og brutalt afkald på, hvad der meget vel kan være blevet til en væsentlig del af de få tilbageværende fornøjelser i livet under hospitalsophold og på plejehjem.

Ingen bør tvinges til at blive udsat for passiv rygning, men samtidig bør der tages mest mulig hensyn til rygerne. Regeringens udspil er forberedt gennem en lang proces, der har indeholdt flere store debat-møder, hvor stemningen er blevet målt i spørgsmål til deltagerne. Billedet, der tegner sig, er netop viljen til at skabe endnu flere røgfri miljøer - men samtidig levne valgmuligheder, hvor det overhovedet er muligt.